Bestyrelsesmøde den 28. februar 2023

Afdeling:
Pontoppidanstræde
Referent:
Kristina Heitmann
Dato og kl.:
28. februar 2023 kl. 10:00
Sted:
Pontoppidanstræde 99A
Deltagere:
Kai Baisgaard, Julie Rasmussen, Eva Kristensen, Anders Klagenberg, Rasmus Nygaard-Kjær, Kim Olesen, Kristina Heitmann.
1: Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt.

2: Godkendelse af referat fra sidste møde

Intet at bemærke.

3: Til/fra Himmerland (herunder aftaleliste)

4. Aftale/opgaveliste:
Nye skabe i værelser: Rasmus orienterede om de tilbud der er indhentet på skabe fra forskellige udbydere. HTH kan tilbyde den bedste løsning, så HTH bliver sat til opgaven med start ultimo april. Det bliver de 2 værelses og 4. værelses. lejemål der er med i første etape. Anden etape med de 3. værelses. Lejemål påbegyndes april 2024. Udskiftningen forventes at tage ca. 2 mdr.
Asfaltering: Rasmus informerede om hvor langt vi er i projektet med ny asfaltering i afdelingen. En rådgiver vil gennemgå og forestå projektet med indhentning af priser udførsel mv.

Algebekæmpelse: Der vil blive udført arbejde med Algebekæmpelse/beskyttelse på tagene i maj, der vil blive omdelt nærmere info.

Fuger på mure: Der vil i april-maj måned blive udført reparationsarbejde på de mure der trænger mest.

Hækkeklipning på ydre skråninger mod universitetet: Der er meget kritik af det arbejde der udføres på disse skråninger, da hækkene efterfølgende fremstår uens og meget uensartet i klipning. Nogen steder er hækken revet ud og efterlader store huller ind til haverne. Hvis der skal arbejdes på at lave et vedligeholdelsesfrit hegn, vil det være med et betydeligt beløb. Da beløbet er af betydelig størrelse, vil det blive taget op på næste beboermøde. Beløbet vil ikke medføre en huslejestigning da det på forhånd ligger under henlæggelser.

Beplantning og efterbeplantning: Arbejdet vil blive udført i løbet af foråret.

4: Regnskab 2022 v/Kim O.

Kim. O informerede om afdelingens regnskab. For vores afdelings vedkommende ser det godt ud på trods af de store økonomiske konsekvenser, renter og minus renter vi ser i samfundet generelt, endvidere når vi sammenligner os med andre afdelinger i Himmerland boligforening.

5: Orientering fra formanden

Kai og Eva har deltaget i S.U mødet d. 9. februar, (samtlige afdelinger i Kanalkvarteret). Fremover vil S.U mødet blive afholdt 2 gange om året. Der er i den kommende weekend Tema weekend i Himmerland med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer fra alle afdelinger samt ansatte i Himmerland.

6: Orientering fra bestyrelsesmedlemmer

- Låg fra molokker blæser op når det blæser, Varmemesteren vil forsøge at afhjælpe problemet.
- Der holder ofte biler parkeret på området foran containergården. Der er forslag om at sætte pullerter op. Dog vil vi se på problemets omfang det næste stykke tid inden der gøres mere. P- vagterne vil patruljere i afdelingen mere effektivt.

7: Nyt fra fritidsudvalget

Fritidsudvalget er kommet med budget for de kommende aktiviteter i afdelingen, herunder sommerfesten d. 10. juni 2023 og loppemarked d. 19. august 2023. Ved begge arrangementer vil der være aktiviteter for børn og den bagerste p-plads vil derfor være lukket af på disse datoer.

8: Eventuelt
9: Næste møde

10. Næste møde: tirsdag d. 18. april kl. 10.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK