Bestyrelsesmøde den 27. juni 2017

Afdeling:
Pontoppidanstræde
Referent:
Anita Holmgaard
Dato og kl.:
27. juni 2017 kl. 16:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Kai Baisgaard, Kristina Heitmann, Ditte Exner og Anita Holmgaard.
Fra Himmerland - Kim Bech og Rasmus K. Nielsen
1: 1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2: 2: Opfølgning på referat fra den 25. april 17

Redskabsskur - der skal laves noget ved dørtrinet. Det er nævnt tidligere.
Der mangler stadig en ekstra trillebør som dog skulle være bestilt. Kim undersøger.

3: 3: Orientering/spørgsmål fra/til Himmerland

Opsætning af nye køkkener ved fraflytning: Punktet kommer på mødet efter næste beboermøde.

Hjørnet v/81 og stien mod AAU: Rasmus får tilbud hjem på stenbelægning. Planlagt udførelse efterår 2017.

Lukning af varmemesterkontor i afdelingen. Kai spørger ind til, hvem der har truffet beslutningen. Rasmus var af den overbevisning, at det var en aftale, men der foreligger ikke noget på skrift omkring det og det er ikke en ordentlig måde, at det bare er lukket uden, at der er givet besked ud til beboerne. Rasmus/Kim får lavet en skrivelse til beboerne, hvor der bliver tydeligt beskrevet, hvordan/hvornår vi fremover kontakter varmemestrene.

Aftaleliste:
Maling af hoveddøre "tilbud er ok" Kim B. maj/juni - Rasmus kontakter maler og aftaler start i uge 31.
Spionøje i hoveddøre Kim B. maj juni - kommer efterfølgende
Legeplads gård 2/3 Rasmus/Michael april/maj - Rasmus har besked fra Michael - han afventer svar i denne uge, om hvornår nye legepladser kommer, men de skulle være lige på trapperne.
Foto hjemmeside Rasmus - juli/august 2017
Badeværelses interiør Rasmus - 2017/18
Pris på indretning, Pontoppidanstræde 56 Kim - Kim har tegninger med til forslag til gæstebolig. Hustømrerne har givet foreløbig pris - 245.000 ex moms.
Gadelamper Pontoppidanstræde - Kai taler med formanden i Andelsforeningen, da det er dem, der har henvendt sig til kommunen.
Udskiftning af udendørs belysning Kim/Rasmus aug/sep

4: 4: Orientering fra formanden

Ditte Exner - 73H indtræder i bestyrelsen i stedet for Anita Holmgaard, da hun fraflytter afdelingen.
Der er en bemærkning til prisen for nedgravning af den ekstra molok. Rasmus drøfter det med Jørn Juul - prisen vi har betalt er dobbelt så meget som oprindelig aftalt.
23. maj var Kai til formandsmøde - som blandt andet bød på tur på fjorden og rundvisning på Spritten.
31. maj var der møde med Kim O. vedr. økonomien. Det ser meget fornuftigt ud.
Den 15. juni var Kristina og Kai til Repræsentantskabsmøde i organisationen.
Kai har modtaget dagsorden til næste beboermøde.

5: 5: Orientering fra bestyrelsesmedlemmer

Intet at bemærke.

6: 6: Eventuelt

Intet at bemærke.

7: 7: Næste møde

Tirsdag den 15. august 2017 kl. 14.30

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK